Pris for testamente og ægtepagt

Testamente og ægtepagt er to meget vigtige dokumenter, som alle par, både med og uden børn, bør overveje at få lavet, da det giver en lang bedre sikkerhed. Men hvad er pris for testamente og ægtepagt ?

Der er stor prisforskel, afhængig af hvem du vælger der skal lave jeres testamente og ægtapagt. Den billigste pris får du, hvis du vælger at få dokumentet lavet over nettet, hvor du udfylder noget information, og senere modtager dokumentet. Mange tilbyder i den forbindelse en telefonsamtale for at finpudse detaljerne. Dette kan typisk gøres fra en pris omkring 2.000 kr.

Vælger du at mødes med en advokat, er prisen højere, og kan findes fra ca. 4.000 kr. For den merpris får du dog fuld sikkerhed for at alt medtages i testamentet og/eller ægtepagten, da du via samtale med advokaten, får gået alle væsentlige punkter igennem.

Prisen der er angivet er inklusiv moms. Bemærk følgende afgifter til myndighederne:
• Når et testamente skal underskrives hos notar, er der en notarafgift kr. 300 (betales til notaren).
• Når en ægtepagt skal tinglyses i Personbogen, er der en tinglysningsafgift kr. 1.400.

Modregning i efterløn ved 62 år

For at hjælpe dig godt på vej, kan du her læse om modregning i efterløn ved 62 år. Når først man er blevet 62 år, sker der mindre modregning, end hvis man ikke opfylder 2 års reglen, og desuden er efterlønne højere.

Modregningsreglerne er faktisk ret simple i forhold til hvis man går før 62 år. Der modregnes 55 pct. af de faktiske årlige arbejdsgiverbetalte løbende udbetalinger i efterlønsperioden (fx ratepension, livrente, pensionskasse, tjenestemandspension).

Det er dog vigtigt at tage stilling til dette, da man kan risikere at få nedbragt sin efterløn betydeligt såfremt man har udbetalte ordninger samtidig med efterlønnen. Vær også opmærksom på at man bør starte udbetaling fra livsvarige livrenter og livsvarige indeks så snart man kan, for at få mest muligt ud af ordningerne.

Har du spørgsmål så skriv endeligt, og jeg vil prøve at besvare hurtigst muligt. Jeg håber dette har giver dig et godt indblik i modregning i efterløn ved 62 år.

Modregning i efterløn ved 60 år

For at hjælpe dig godt på vej, kan du her læse om modregning i efterløn ved 60 år. det er vigtigt at man kender konsekvenserne af at gå på efterløn som 60 årig, og ja der er konsekvenser.

Når man skal beslutte sig for om man vil gå på efterløn som 60 årig, er det vigtigt at man har fuldt overblik over sine pensionsordninger. Der sker nemlig modregning af de pensionsordninger man har, når man fylder 60 år. Det sker på følgende måde:

Man finder først beregningsgrundlaget, dvs. det beløb der skal modregnes af. Kapitalpension, Ratepension, Ophørende livrente, ophørende indeks, indefrosne dyrtidsportioner indgår i beregningsgrundlaget med 5 % af den opgjorte værdi ved 60. år Livsvarig livrente og livsvarig indeks indgår med indgår i beregningsgrundlaget med 80 % af den opgjorte værdi ved 60. år. Der skelnes ikke mellem om det er private ordninger, eller firmaordninger.

Af beregningsgrundlaget kan man fratrække et fradrag på 13.500 (2010) og det resterende beregningsgrundlag tages der 60 % af. De 60 % af beregningsgrundlaget er det din efterløn bliver reduceret med de næste 5 år.

Vælger du desuden at starte udbetaling fra arbejdsgiverbetalte løbende ordninger

i efterlønsperioden (fx ratepension, livrente, pensionskasse, tjenestemandspension) bliver disse modregnet med 50 % af det udbetalte beløb, uden bundfradrag.

Du kan derfor roligt gå på efterløn hvis dine pensionsordninger som Kapitalpension, Ratepension, Ophørende livrente, ophørende indeks og indefrosne dyrtidsportioner tilsammen ikke udgør mere end 270.000 kr., og du ikke har livsvarig livrente eller livsvarig indeks. Derimod vil der næsten altid ske modregning af livrente og/eller livsvarig indeks, da saldoen kun skal udgøre mere end 16.875 kr. før der sker modregning.

Har du spørgsmål så skriv endeligt, og jeg vil prøve at besvare hurtigst muligt. Jeg håber dette har giver dig et godt indblik i modregning i efterløn ved 60 år.

Hvad er kassekredit

En kassekredit er en mulighed for at få en variabel låneramme på fx løn- eller budgetkonto. Endvidere giver det en tryghed for, at har man brug for penge, så skal man ikke spørge banken først, eller optage et dyrt forbrugslån, men kan blot hæve pengene, indenfor den ramme man har fået givet af banken.

Man kan sige at en kassekredit fungerer som et overtræk på kontoen, men da det er godkendt, er renten meget lavere, og man undgår rykkere og sure opkald fra banken.Kassekreditten kan tilknyttes lønkonto eller budgetkonto. På løn fungerer den som buffer for forbrug, bl.a. hvis man gerne vil købe en dyr ting, før man har sparet op, eller man i en måned har brug for lidt flere penge end man har tjent. På budgetkontoen fungerer den som buffer for udsving i måneder hvor der er mange store regninger.

Man kan få bevilget en kassekredit af banken, hvis ens økonomi er fornuftig, man ikke tidligere har lavet mange overtræk, ikke er registreret og generelt har overholdt indgåede aftaler.

Hvad er et ejerpantebrev

Når man handler med fast ejendom, løber man ofte ind i begrebet ejerpantebrev. Mange undrer sig nok over hvad et ejerpantebrev er, og hvad der bruges til. Jeg har derfor skrevet dette korte indlæg, der på en simpel måde vil give dig indsigt i dette.




Hvad er et ejerpantebrev
Et ejerpantebrev er et dokument/pantebrev, hvor ejendommens ejer både står som pantsætter og panthaver, altså som både debitor og kreditor. Derfor er et ejerpantebrev som udgangspunkt ikke stillet direkte til sikkerhed for noget. Ejerpantebrevet er på den måde et dokument som man som ejer af en ejendom, kan bruge til at stille sikkerhed, for fx kreditter, forbrugslån, banklån eller andre mellemværender med enten banker, andre långivere, personer mv.


Hvordan registreres et ejerpantebrev
Et ejerpantebrev skal registreres i tingbogen, ved at man foreteger en tinglysning. Dette for at man kan registrerer at der er på den pågældende ejendom, er en kreditor der har en ret i ejendommen. Det foregår på den måde, at der bliver udfærdiget og tinglyst et ejerpantebrev i ejendommen. Långiver udfærdiger et gældsbrev (lånedokument) som låntager skal underskrive. Endvidere udfærdiges en håndpantsætningserklæring, hvor der står, at banken nu har håndpant i ejerpantebrevet, dvs. at banken har fået ejerpantebrevet i hånden som sikkerhed for det lån, man har udstedt. Banken tinglyser nu et underpant i ejerpantebrevet, så den indtræder i kreditorrækkefølgen.


Ejerpantebreve er ikke så udbredte som tidligere, men laves dog stadig. Tidligere foregik det med fysiske dokumenter, men efter indførslen af digital tinglysning, håndpantsættes ejerpantebreve ikke længere, da de kun findes elektronisk.

Hvad er foliorente og indskudsbevisrente

Man hører og læser i disse tider om at renterne stiger og falder, men der bruges forskellige begreber om renten, og hvad betyder så foliorente og indskudsbevisrente?

For lige at give noget baggrundsviden, vil jeg kort fortælle dig om nationalbankens rolle idette. Nationalbanken fungerer som en bank for banker. Dvs. at private banker kan indsætte og låne penge hos nationalbanken. Og det er her foliorenten og indskudsbevisrenten kommer i spil. De to renter angiver nemlig hvad pengeinstitutterne kan få i rente af de penge de sætter ind.

Der er to måder bankerne kan indsætte penge. De kan indsætte på en ”åben” konto, hvor de fra dag til dag kan indsætte og hæve pengene. I dette tilfælde bruger man foliorenten, som så fortæller hvad man kan få i rente på sådan en konto.

Den anden måde er at bankerne kan indsætte penge med 7 dages binding. Hver fredag kan der indskydes, og den efterfølgende fredag frigives pengene. Her er det indskudsbevisrenten der angiver renteprocenten for denne måde at indskyde.

Indskudsbevisrenten er højere end foliorenten, da man skal binde pengene lidt længere tid. Det er ligesom i ”det virkelige liv” hvor privatkunder kan få en højere rente, hvis de er villige til at binde pengene over en længere periode.

I det daglige påvirker foliorenten og indskudsbevisrenten os ikke. Dog er der lån, fx prioritetslån der følger indskudsbevisrenten plus et fast tillæg.

Den rente vi alle sammen kender er styringsrenten. Den fortæller hvad det koster at låne penge i nationalbanken, og det er når der bliver pillet ved denne, at der berører os alle, både på indlån og udlån.

Fordeling af arv

Fordeling af arv kan være en kompliceret ting, og derfor vil jeg her prøve at give dig en hurtig forståelse af hvordan arv fordeles, med og uden testamente.

For lige at slå fast hvad arv er, så er det det overskud der er i boet, når gæld og udenståender er betalt. Denne sum skal deles ud til ægtefælle/samlever, børn(inkl. adoptivbørn), børnebørn mv.

Dette billede illustrerer hvordan en arv fordeles mellem ægtefæller der ikke har oprettet testamente. Lad os antage at der er en samlet kontant samlet sum mellem de to ægtefæller på 1.000.000 kr. Den fordeles sådan at halvdelen automatisk tilfalder længstlevende ægtefælle. Den anden halvdel, som er afdødes halvdel, fordeles med 50 % til længstlevende ægtefælle, og 50 % til afdødes børn.
Det betyder at længstlevende ægtefælle SKAL give børnene 250.000 kr. Pengene skal falde, og hvis børnene er under 18, bliver de sat i forvaltning. Det betyder at man enten skal tage pengene af de kontante midler der er, eller optage lån, såfremt størstedelen af værdien kommer fra friværdi i boligen.

Dette billede viser hvordan arven kan fordeles med testamente. Nu er tvangsarven nede på 1/8 af den afdødes del, og det betyder at tvangsarven til børn nu er 62.500 kr. ud af den samlede formue på 1.000.000. Dette kan betyde at man kan blive boende i huset, og bevare den levestandard man har haft indtil dødsfaldet. Det er også langt nemmere at udbetale de 62.500 kr, da langt de fleste danskere har en forsikring der giver en udbetaling ved dødsfald.

Nogle vil nok mene at man snyder børnene for nogle penge, men man skal overveje følgende. Er det i børnenes interesse at man tvinges til at sælge bil eller hus, samt får en forringet levestandard, samtidig med at man mister en forældre? Hvad skal børnene bruge pengene til, og har de brug for dem, i forhold til hvad den efterladte har brug for?

Jeg håber at du har fået et overblik over fordeling af arv.