Denne blog er efterhånden fyldt med mange forskelligartede artikler om økonomi. Alt fra privat budget og realkreditlån, til pension og su lån behandles. Jeg har fået mange rigtig gode spørgsmål fra jer der kommer forbi og læser mine indlæg, og jeg vil også fremadrettet skrive et indlæg, når jeg finder noget interessant at skrive om. Men jeg vil også meget gerne have noget inspiration til, hvad du/I som læser, gerne vil vide om økonomi og økonomiske forhold.
Har du et ønske til et emne du gerne vil have behandlet, så er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder, og så vil jeg forsøge at lave en artikel om det, såfremt det er et emne jeg kan behandle, og at det ikke findes i forvejen.
Blot til inspiration, kan jeg skrive om alt indenfor privatøkonomi, herunder bl.a. daglig økonomi, typiske finansielle produkter og holdninger til branchen. Endvidere kan jeg også behandle emner indenfor drift og økonomi i virksomheder. Men skyd endelig løs...
Tak fordi du følger bloggen.
Copyright: fkdkondmi / 123RF Stock Photo
Gratis økonomisk rådgivning
Gratis økonomisk hjælp, til penge og økonomi, online gratis penge på nettet, forøg din indkomst med råd og vejledning fra en uddannet bankrådgiver, der online giver gode råd, tips og trikcs. Emner som bank, uddannelse, bolig, huskøb og salg, pension, investering.
mandag den 5. december 2016
tirsdag den 15. november 2016
Regler for ratepension
Ratepension er den pensionsordning, som langt de fleste danskere kender, efter at kapitalpensionen blev lagt i graven. Der er ingen tvivl om at opsparing til pension er blevet utrolig vigtig, og set i lyset af dette, vil jeg her give dig et overskueligt overblik over de regler, som kendetegner en ratepension.
Regler for ratepension
Der er mange der bliver forvirrede, når man snakker pension, da der er mange muligheder for at spare op til pensionstilværelsen, og endnu flere regler, forbehold og lovparagraffer der skal involveres. I dette indlæg vil jeg opridse regler for ratepension, for at skabe mere klarhed over netop denne type, ratepension, som mulighed for pensionsopsparing.
Overordnet om ratepension
En ratepension kommer til udbetaling, som månedlige rater over min 10 år og maks. 25 år. Indskud på ratepension kan give fradrag op til topskat, og derved kan indskud gøres med op til 52,5 % fradrag. Ratepensioner skal starte udbetaling, senest ved det 75/79 år, afhængig af din alder, da den afgør hvornår du kan gå på pension/efterløn. Man kan maks. indskyde 52.400 kr. på en ratepension pr. år (2016), også kaldet opfyldningsfradraget.
Placering af ratepension
En ratepension kan placeres, som kontante midler på en højrentekonto, i investeringspuljer hvor banken investerer pengene for dig eller i et depot, hvor man selv køber aktier og obligationer for pengene. Har man et depot, må man maks. placerer 20 % af den samlede opsparing i en enkeltaktie eller obligation. Dog må man altid have en beholdning af et værdipapir, op til værdien af opfyldningsfradraget, som nævnt ovenfor.
Ved udbetaling, beskattes udbetaling som personlig indkomst, og man betaler derfor bund- eller topskat af udbetalingen. Man vil ofte forsøge at tilrettelægge udbetalingerne således, at man kun betaler bundskat af pengene, dvs. 37,5 %. I nedenstående eksempel kan du se hvad forskellen er på at spare op på en ratepension, mod at spare pengene op "normalt" altså på en bankkonto, når man betaler topskat.
Skattefordelen ved ratepension
Det forudsættes, at der indsættes et beløb, svarende til 10.000 kr. Renten er 2,5 % p.a. Da man på ratepension får fradrag i skatten, op til topskat, vil et indskud der koster dig 10.000 kr. svare til et indskud på 21.052 kr. da 21.052 kr. fratrukket 52,5 % er 10.000 kr. Derfor forrentes der 21.052 på ratepension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.
Pension Frie Midler
Renteafkast: 2,5 % af 21.052 = 526,30 kr. 2,5 % af 10.000 = 250 kr
Skat af rente: 15,, % af 526,30 = 80,52 kr. 52,5 % af 250 kr. = 131,25
Bundskat ved
udbetaling: 37,5 % af (526,30 - 78,95) = 167,76
Tilbage 526,30 - 80,52 -167,76 = 278,02 250 - 93,75 = 118,75
Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på ratepension giver et afkast på 278,02 kr. efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 118,75 kr. altså en forskel på 159,27 kr. hvilket må siges at være et betydeligt bedre afkast. Dette selvfølgelig i et scenarie, hvor man indsætter penge på ratepension svarende til topskattegrænsen, og får dem udbetalt til bundskat.
Indskyder man til bundskat, og får udbetalt til bundskat, ser sammenligningen sådan ud:
Det forudsættes at der er en bundskat på 37,5 %.
Pension Frie Midler
Renteafkast: 2,5 % af 16.000 = 400 kr. 2,5 % af 10.000 = 250 kr
Skat af rente: 15,3 % af 400 = 61,20 kr. 37,5 % af 250 kr. = 93,75
Bundskat ved
udbetaling: 37,5 % af (400 - 61,20) = 127,05
Tilbage 400 - 61,2 -127,02 = 211,78 250 - 93,75 =156,24
Heraf ses det at formuen vil ende med at være 55,54 kr. højere, selv hvis det hele foregår ved bundskat. Indskud på ratepension, i forhold til formueoptimering, er derfor i mange tilfælde, en rigtig god ide.
Regler for ratepension
Der er mange der bliver forvirrede, når man snakker pension, da der er mange muligheder for at spare op til pensionstilværelsen, og endnu flere regler, forbehold og lovparagraffer der skal involveres. I dette indlæg vil jeg opridse regler for ratepension, for at skabe mere klarhed over netop denne type, ratepension, som mulighed for pensionsopsparing.
Overordnet om ratepension
En ratepension kommer til udbetaling, som månedlige rater over min 10 år og maks. 25 år. Indskud på ratepension kan give fradrag op til topskat, og derved kan indskud gøres med op til 52,5 % fradrag. Ratepensioner skal starte udbetaling, senest ved det 75/79 år, afhængig af din alder, da den afgør hvornår du kan gå på pension/efterløn. Man kan maks. indskyde 52.400 kr. på en ratepension pr. år (2016), også kaldet opfyldningsfradraget.
Placering af ratepension
En ratepension kan placeres, som kontante midler på en højrentekonto, i investeringspuljer hvor banken investerer pengene for dig eller i et depot, hvor man selv køber aktier og obligationer for pengene. Har man et depot, må man maks. placerer 20 % af den samlede opsparing i en enkeltaktie eller obligation. Dog må man altid have en beholdning af et værdipapir, op til værdien af opfyldningsfradraget, som nævnt ovenfor.
Ved udbetaling, beskattes udbetaling som personlig indkomst, og man betaler derfor bund- eller topskat af udbetalingen. Man vil ofte forsøge at tilrettelægge udbetalingerne således, at man kun betaler bundskat af pengene, dvs. 37,5 %. I nedenstående eksempel kan du se hvad forskellen er på at spare op på en ratepension, mod at spare pengene op "normalt" altså på en bankkonto, når man betaler topskat.
Skattefordelen ved ratepension
Det forudsættes, at der indsættes et beløb, svarende til 10.000 kr. Renten er 2,5 % p.a. Da man på ratepension får fradrag i skatten, op til topskat, vil et indskud der koster dig 10.000 kr. svare til et indskud på 21.052 kr. da 21.052 kr. fratrukket 52,5 % er 10.000 kr. Derfor forrentes der 21.052 på ratepension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.
Pension Frie Midler
Renteafkast: 2,5 % af 21.052 = 526,30 kr. 2,5 % af 10.000 = 250 kr
Skat af rente: 15,, % af 526,30 = 80,52 kr. 52,5 % af 250 kr. = 131,25
Bundskat ved
udbetaling: 37,5 % af (526,30 - 78,95) = 167,76
Tilbage 526,30 - 80,52 -167,76 = 278,02 250 - 93,75 = 118,75
Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på ratepension giver et afkast på 278,02 kr. efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 118,75 kr. altså en forskel på 159,27 kr. hvilket må siges at være et betydeligt bedre afkast. Dette selvfølgelig i et scenarie, hvor man indsætter penge på ratepension svarende til topskattegrænsen, og får dem udbetalt til bundskat.
Indskyder man til bundskat, og får udbetalt til bundskat, ser sammenligningen sådan ud:
Det forudsættes at der er en bundskat på 37,5 %.
Pension Frie Midler
Renteafkast: 2,5 % af 16.000 = 400 kr. 2,5 % af 10.000 = 250 kr
Skat af rente: 15,3 % af 400 = 61,20 kr. 37,5 % af 250 kr. = 93,75
Bundskat ved
udbetaling: 37,5 % af (400 - 61,20) = 127,05
Tilbage 400 - 61,2 -127,02 = 211,78 250 - 93,75 =156,24
Heraf ses det at formuen vil ende med at være 55,54 kr. højere, selv hvis det hele foregår ved bundskat. Indskud på ratepension, i forhold til formueoptimering, er derfor i mange tilfælde, en rigtig god ide.
mandag den 14. november 2016
Modregning i førtidspension
At beregne modregning i førtidspension, kan være ret kompliceret, da der er flere ting der kan modregnes. Der findes online beregnere som kan give dig et indblik i, hvad du ca. kan forvente i udbetaling af førtidspension. Dog skal du vide en masse om indtægter og formue for din ægtefælle samt dig selv. Jeg vil derfor her, give dig et hurtigt indblik i reglerne for modregning, så du er bedre rustet til udregningsmodellerne, eller en snak med kommunen / Udbetaling Danmark
Kort om - Hvad er førtidspension
Førtidspension gives til personer som har mistet arbejdsevnen, i sådan en grad, at de vurderes ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. I 2003 blev reglerne for førtidspension ændret radikalt. Før 2003 var der 4 typer førtidspension, og reglerne for udbetaling og modregning var meget komplicerede. Endvidere vil nogle, argumenterer for at det var for "nemt" at få førtidspension. Reglerne blev derfor simplificeret sådan at der kun er en førtidspension. Samtidig blev reglerne for hvem der må få førtidspension strammet væsentligt.
Fradrag i indtægt hos ægtefæller eller samlever:
Er ægtefællen ikke-pensionist, foretages et fradrag i ægtefællens indtægt svarende til pensionssatsen for gifte/samlevende, dvs. 185.388 kr. Efter dette fradrag kan ægtefællens indtægt højst indgå i pensionsberegningen med 241.400 kr. Er også ægtefælle eller samlever pensionist, er indtægtsgrænsen 365.100 kr. Disse beløb indgår i beregningsgrundlaget for fradragsbeløbet.
Bundfradrag ved førtidspension
Man har dog et bundfradrag, som ikke modregnes i førtidspensionen:
Fradrag:
Enlig 74.300 kr.
Gift med ikke-pensionist 117.700 kr.
Gift med pensionist 117.700 kr.
Førtidspensionen nedsættes med 30 % af beregningsgrundlaget efter fradrag, dog kun 15 % hvis begge er pensionister.
Indtægtsgrundlaget udgør alt indtægt, på når sociale pensioner som sygedagpenge, folkepension mv. Dog med maks. grænser på 216.400 kr. og 365.100 kr. som beskrevet ovenfor.
Jeg håber dette har givet dig et hurtigt indblik i modregning i førtidspension. Du er meget velkommen til at sende en kommentar hvis du har kommentarer eller spørgsmål. Ønsker du at få en nærmere beregning, kan du følge linker herunder.
Beregning Førtidspension
mandag den 27. juli 2015
Hvad er negativ pal skat
I forbindelse med mit indlæg - Hvad er PAL Skat - Har jeg fået flere spørgsmål vedr, hvad er negativ PAL skat. Jeg vi derfor i dette indlæg, forklare hvad det betyder når PAL skatten er negativ, og hvordan det påvirker pensionsopsparingen på kontoen.
Hvad er PAL skat.
PAL står for PensionsAfkastLoven, som beskriver noget om aftast på pensionsordninger. Dette gælder for Aldersopsparing, Ratepension, Kapitalpension, Livrente og selvpension. Dvs. alle typer pensionsordning der findes i Danmark. PAL skat er den skat men betaler på afkastet af pensionsordninger, hvad enten de står i kontanter eller er investeret. PAL skatten udgør i øjeblikket 15,3 % af afkastet. Skatten bliver afregnet via banken eller pensionskassen, og den fremgår derfor ikke af din årsopgørelse.
Læs også: Hvad er PAL skat
Hvornår bliver PAL skat negativ
PAL skat blive negativ, når man har tabt penge på sine investerede midler på pensionsordning. Et eksempel på dette er at man i 2015 taber 100.000 kr. på sine pensionsordning. Dette tab beregnes der en PAL skat af, men da det jo er et tab, er PAL Skatten negativ. I dette tilfælde med 15.300 kr.
Hvis man så næste i år 2016 får et afkast på 200.000 kr. vil PALskatten blive beregnet til 30.600 kr. Men det er her den negative PAL skat kommer ind og giver os en hjælpende hånd. Man må nemlig modregne den negative PAL skat fra sidste år, og i denne beregning, så i år 2016 vil man kun skulle betale 15.300 kr. i PAL skat. Negativ PAL skat kan tilbageføres op til 5 år tilbage i tiden.
Hvad er PAL skat.
PAL står for PensionsAfkastLoven, som beskriver noget om aftast på pensionsordninger. Dette gælder for Aldersopsparing, Ratepension, Kapitalpension, Livrente og selvpension. Dvs. alle typer pensionsordning der findes i Danmark. PAL skat er den skat men betaler på afkastet af pensionsordninger, hvad enten de står i kontanter eller er investeret. PAL skatten udgør i øjeblikket 15,3 % af afkastet. Skatten bliver afregnet via banken eller pensionskassen, og den fremgår derfor ikke af din årsopgørelse.
Læs også: Hvad er PAL skat
Hvornår bliver PAL skat negativ
PAL skat blive negativ, når man har tabt penge på sine investerede midler på pensionsordning. Et eksempel på dette er at man i 2015 taber 100.000 kr. på sine pensionsordning. Dette tab beregnes der en PAL skat af, men da det jo er et tab, er PAL Skatten negativ. I dette tilfælde med 15.300 kr.
Hvis man så næste i år 2016 får et afkast på 200.000 kr. vil PALskatten blive beregnet til 30.600 kr. Men det er her den negative PAL skat kommer ind og giver os en hjælpende hånd. Man må nemlig modregne den negative PAL skat fra sidste år, og i denne beregning, så i år 2016 vil man kun skulle betale 15.300 kr. i PAL skat. Negativ PAL skat kan tilbageføres op til 5 år tilbage i tiden.
torsdag den 26. februar 2015
Rentesatser banker
Man kan ikke sige bank, uden straks at tænke rente. De fleste af os kender begrebet rente, og at det er vigtigt at være opmærksom på rentesatsen, på de lån vi optager. Men der er mange forskellige rentesatser i danske banker og realkreditinstitutter, og hvordan få man lige et overblik. Hvad er det endvidere man skal være ekstra opmærksom på i forhold il rentesatser i banker, og hvordan sikrer du dig at du kan få den bedste rente i en bank. Dette vil jeg i dette indlæg give dig et indblik i.
Hvilke rentesatser kan man møde i banker
Der findes flere rentebegreber, bl.a. pålydende rente, nominel rente, effektiv rente mv. Jeg vil i dette indlæg bruge den pålydende rente, som er det mest kendte begreb. Pålydende rente er den rentesats du bliver præsenteret ofr , fx når et billån koster 5,5 %, så er det den pålydende rente.
På hvert eneste låneprodukt og indlånsprodukt du kan få i banken, er der en rentesats. Rentesatsen beskriver hvad du skal betale i omkostninger pr. år af det lånte beløb, for at låne pengene, eller hvad banken vil betale for at låne pengene af dig. I en almindelig husholdning, kan der være mange forskellige rentesatser at forholde sig til, bl.a. rente på opsparing, billån, boliglån, realkreditlån, kassekredit, børneopsparing mv. Det er derfor vigtigt at man en gang årligt, gennemgår alle sine produkter i banken, og får et overblik over de forskellige rentesatser, i forhold til at følge udviklingen, og have mulighed for at forhandle med banken.
Hvad er en god rentesats
Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da bankerne ofte har forskellige rentesatser og rentespænd på de forskellige produkter. Et godt tip, er dog at se på hele pakken, og ikke kun på det enkelte produkt. Fx kan det godt være at renten på din kassekredit er 10 % og du ville have kunnet få den til 7 % et andet sted. Men hvis kassekreditten kun er med et gennemsnitligt træk på 20.000 kr. er forskellen kun 600 kr. før skat pr. år. Og hvis dit boliglån på 300.000 kr. samtidig er 1 % billigere end hvad du ville kunne få hos den bank, der tilbyder 7 % på kassekreditten, vil du komme til at betale 3.000 kr. mere for dette produkt. Så samlet set vil du tabe på at flytte dine bankforretninger.
Hvad er vigtigt udover renten
Udover rentesatsen i bankerne, er gebyrerne også vigtige. Hvad betaler du i løbende gebyrer for at have dine bankforretninger samlet i din nuværende bank, og hvad er prisniveauet generelt. Du kan sammenligne banker i dit nærområde, ved at følge nedenstående link, og derved få et overblik over hvad det koster for dig at være kunde i din bank, og om der er et billigere alternativ.
Sammenlign banker
Hvordan får man en lav rentesats
For at få en lav rentesats på udlån, er det vigtigt at man i bankens øjne er en god kunde. En god kunde overholder aftaler om tilbagebetaling af lån, benytter bankes produkter som helkunde, og har gerne samlet både pension, forsikring og bank, samt benytter bankens samarbejdspartner på realkreditlån. Det er en fordel at have noget friværdi i en evt. ejendom samt at have en opsparing. Endvidere må man ikke have overtræk.
Opfylder man disse kriterier, har man et godt grundlag for at kunne forhandle med sin bank om bedre rentesatser, eller finde en anden bank, som gerne vil have dig/jer som kunde.
Billed - Copyright: / 123RF Stock Photo
Hvilke rentesatser kan man møde i banker
Der findes flere rentebegreber, bl.a. pålydende rente, nominel rente, effektiv rente mv. Jeg vil i dette indlæg bruge den pålydende rente, som er det mest kendte begreb. Pålydende rente er den rentesats du bliver præsenteret ofr , fx når et billån koster 5,5 %, så er det den pålydende rente.
På hvert eneste låneprodukt og indlånsprodukt du kan få i banken, er der en rentesats. Rentesatsen beskriver hvad du skal betale i omkostninger pr. år af det lånte beløb, for at låne pengene, eller hvad banken vil betale for at låne pengene af dig. I en almindelig husholdning, kan der være mange forskellige rentesatser at forholde sig til, bl.a. rente på opsparing, billån, boliglån, realkreditlån, kassekredit, børneopsparing mv. Det er derfor vigtigt at man en gang årligt, gennemgår alle sine produkter i banken, og får et overblik over de forskellige rentesatser, i forhold til at følge udviklingen, og have mulighed for at forhandle med banken.
Hvad er en god rentesats
Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da bankerne ofte har forskellige rentesatser og rentespænd på de forskellige produkter. Et godt tip, er dog at se på hele pakken, og ikke kun på det enkelte produkt. Fx kan det godt være at renten på din kassekredit er 10 % og du ville have kunnet få den til 7 % et andet sted. Men hvis kassekreditten kun er med et gennemsnitligt træk på 20.000 kr. er forskellen kun 600 kr. før skat pr. år. Og hvis dit boliglån på 300.000 kr. samtidig er 1 % billigere end hvad du ville kunne få hos den bank, der tilbyder 7 % på kassekreditten, vil du komme til at betale 3.000 kr. mere for dette produkt. Så samlet set vil du tabe på at flytte dine bankforretninger.
Hvad er vigtigt udover renten
Udover rentesatsen i bankerne, er gebyrerne også vigtige. Hvad betaler du i løbende gebyrer for at have dine bankforretninger samlet i din nuværende bank, og hvad er prisniveauet generelt. Du kan sammenligne banker i dit nærområde, ved at følge nedenstående link, og derved få et overblik over hvad det koster for dig at være kunde i din bank, og om der er et billigere alternativ.
Sammenlign banker
Hvordan får man en lav rentesats
For at få en lav rentesats på udlån, er det vigtigt at man i bankens øjne er en god kunde. En god kunde overholder aftaler om tilbagebetaling af lån, benytter bankes produkter som helkunde, og har gerne samlet både pension, forsikring og bank, samt benytter bankens samarbejdspartner på realkreditlån. Det er en fordel at have noget friværdi i en evt. ejendom samt at have en opsparing. Endvidere må man ikke have overtræk.
Opfylder man disse kriterier, har man et godt grundlag for at kunne forhandle med sin bank om bedre rentesatser, eller finde en anden bank, som gerne vil have dig/jer som kunde.
Billed - Copyright: / 123RF Stock Photo
søndag den 31. august 2014
Hvad er en rente
Når man stifter bekendskab med privatøkonomi og finansielle produkter, vil man skulle forholde sig til begrebet rente. Men hvad er en rente? Det er et meget relevant økonomisk spørgsmål, og meget vigtig at man er klar over, inden man tage stilling til, hvor man skal placerer sine penge, eller hvor man skal vælge at låne penge.
Da jeg i et tidligere indlæg, har beskrevet netop hvad en rente er, vil jeg her henvise dig til dette indlæg. Rigtig god fornøjelse.
Læs artiklen ved at klikke her: Hvad er rente
Da jeg i et tidligere indlæg, har beskrevet netop hvad en rente er, vil jeg her henvise dig til dette indlæg. Rigtig god fornøjelse.
Læs artiklen ved at klikke her: Hvad er rente
tirsdag den 12. august 2014
Hvad er en arbejdsmarkedspension
Pension er efterhånden blevet en jungle for mange, og med alle de forskellige muligheder der er for pensionsopsparing, samt alle de regelændringer der har været de sidste 5 år, giver pension, ofte anledning til mange spørgsmål. Et af dem er "hvad er en arbejdsmarkedspension" hvilket jeg i dette indlæg, vil give dig et indblik i.
Forklaring af arbejdsmarkedspension
En arbejdsmarkedspension, er en pensionsordning som er oprettet som et led i et ansættelsesforhold. Det betyder at man er tvunget til at indbetale en del af sin løn på ordningen, mod at virksomheden, også indsætter et beløb, udover lønnen, på pensionsordningen.Oftest er det sådan at man indsætter 1/3 og virksomheden 2/3 af det samlede beløb. hvis du fx skal indsætte 4 % af din løn, indsætter virksomheden 8 % af din løn. Udover opsparing til pension, indeholder ordningen også ofte personforsikringer i form at dødsdækninger samt dækning, hvis man bliver kritisk syg, eller mister evnen til at arbejde i en kortere eller længere periode.
Vilkårene for arbejdsmarkedspensionen aftales i overenskomstforhandlingerne, og de er derfor ikke ens for alle brancher. Det er dog ens for alle ordningerne at man ikke kan undgå at være med i ordningen hvis man ønsker at få fordele af overenskomsten, og samtidig er man tvunget ind i den pensionskasse, den virksomhed man er ansat i, benytter.
Gode ting ved arbejdsmarkedspension
Der er en række gode ting ved at man har arbejdsmarkedspension.
Vigtigt at vide omkring arbejdsmarkedspensioner
Selvom fordelene er mange og klare, er der dog også et par ting man skal være klar over ved en arbejdsmarkedspension:
Billed: Copyright: designsoliman / 123RF Stock Photo
Forklaring af arbejdsmarkedspension
En arbejdsmarkedspension, er en pensionsordning som er oprettet som et led i et ansættelsesforhold. Det betyder at man er tvunget til at indbetale en del af sin løn på ordningen, mod at virksomheden, også indsætter et beløb, udover lønnen, på pensionsordningen.Oftest er det sådan at man indsætter 1/3 og virksomheden 2/3 af det samlede beløb. hvis du fx skal indsætte 4 % af din løn, indsætter virksomheden 8 % af din løn. Udover opsparing til pension, indeholder ordningen også ofte personforsikringer i form at dødsdækninger samt dækning, hvis man bliver kritisk syg, eller mister evnen til at arbejde i en kortere eller længere periode.
Vilkårene for arbejdsmarkedspensionen aftales i overenskomstforhandlingerne, og de er derfor ikke ens for alle brancher. Det er dog ens for alle ordningerne at man ikke kan undgå at være med i ordningen hvis man ønsker at få fordele af overenskomsten, og samtidig er man tvunget ind i den pensionskasse, den virksomhed man er ansat i, benytter.
Gode ting ved arbejdsmarkedspension
Der er en række gode ting ved at man har arbejdsmarkedspension.
- Man sikrer at alle får en opsparing som supplement til folkepension og ATP, som i dag ikke er ret mange penge, i forhold til det generelle udgiftsniveau.
- Man sikrer at en stor gruppe mennesker bliver forsikret ved sygdom og død, og endda til en rigtig god pris. Dette skyldes at man komme under en gruppeordning i den virksomhed man er ansat i, og derfor ikke skal opgive heldbredsoplysninger for at indtræde i forsikringen. Endvidere giver pensionsselskaberne store rabatter på forsikringsdækningerne, da de kan få en stor mængde kunder på en gang, ved at indgå en aftale med den virksomhed.
Vigtigt at vide omkring arbejdsmarkedspensioner
Selvom fordelene er mange og klare, er der dog også et par ting man skal være klar over ved en arbejdsmarkedspension:
- Dækningerne er ofte forudbestemte, og man kan derfor ikke tilvælge eller fravælge dækninger. Fx hvis man er enlig, er en dødsfaldsdækning ikke så relevant, eller hvis man ingen børn har, er en børnerente ikke relevant. Men dette kan man komme til at betale til.
- Pengene på en arbejdsmarkedspension, kan ikke udbetales før tid, ved at svare en højere skat, som man kan på privat tegnede pensionsordninger. Så står man og akut skal bruge nogle penge, kan man ikke hente dem på denne type pensionsordning.
- Nyt arbejde = ny ordning. Hvis man skifter arbejde, risikerer man at skulle indgå i en ny opsparing i et andet pensionsselskab. Derfor kan man risikerer at have flere mindre ordninger i forskellige pensionskasser, hvilket ikke er en fordel, set i forhold til omkostninger til administration af ordningerne. Husk derfor at få lagt de gamle arbejdsmarkedspensioner, sammen med den nye ordning.
Jeg håber at du nu har fået lidt indblik i hvad en arbejdsmarkedspension er. Skulle du have yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.
Billed: Copyright: designsoliman / 123RF Stock Photo
Abonner på:
Opslag (Atom)