SU lån rente

Det kan være svært at finde SU lån rente, men her har du direkte link til opstillingen over renten fra økonomistyrelsen, som administrere alle SU lån. SU lån er en meget billig låneform, men husk, at det ikke er et tagselv bord, pengene skal betales tilbage igen. Herunder finder du lidt forskelligt om SU lån.


Lånetype & rente
De fleste lån er de lån der kaldes lån 6, som er lån der er påbegyndt optaget efter år 1991. Her er reglerne således:

Dit lån forrentes med en fast rente mens du studerer. Renten er i skrivende stund 4 %. Når du starter tilbagebetaling af dit SU lån, forrentes dit lån med nationalbankens diskonto rente + et tillæg på 1 % - i skrivende stund er renten således 1,00 %
Ud fra dette kan det ses at det er meget svært at finde lignende finansieringsmuligheder, og det vil derfor, rent rentemæssigt, være en fordel at beholde og afbetale studiegælden hos økonomistyrelsen.

Hvor meget SU lån kan jeg få?
Du kan ikke selv bestemme det beløb du får i lån, der er en fastsat grænse. I 2013 er satserne således:

SU lån - 2.943 kr.
Supplerende til forsørgere - 1.473 kr.

For at få det fulde over su lån rente klik HER

Fradrag for renter
Når du er færdig med din uddannelse, skal du betale lånet tilbage. Du starter med at betale de påløbende renter tilbage, og får først her, får du fradrag for renterne, der er påløber gennem optagelsen af lånet. Du skal ikke selv indberette noget, renten indberettes direkte til skat.

Køb på afbetaling

Køb på afbetaling kan være en mulighed, såfremt du ikke har pengene til at købe en vaskemaskine eller en ny computer. Og ja det er nemt, men der er dog også nogla faktorer du skal være opmærksom på.

For det første, så er Leasy, DER, elgiganten, Expert osv interesseret i at tjene penge, og det gør de når du siger ja til køb på afbetaling. Der er ofte både gebyrer og renter, og regner man det samlede beløb om til en rente, det man kalder ÅOP(årlige omkostninger i procent) er denne ofte over 25 %.

Derfor vil du over de 3-6 år du betaler, ofte betale det der svarer til mellem 2 og 3 stk. af den ting du køber. Derfor kan det være værd at overveje om du ikke skulle spare pengene op i et år, og så købe. Ellers vil jeg kraftig anbefale dig af afsøge muligheden for lån/kredit hos dit pengeinstitut, eller andre billigere långivere.

Hvis du alligevel er tvunget til at skulle købe på afbetaling, hvis vaskemaskinen går i stykker, så sørg for at få indlagt den nye ydelse i dit budget, og hvis du kan, så betal lånet ud før tid. Jeg vil dog også opfordre alle der har brug for at låne 4.000 kr. til at planlægge privatøkonomien anderledes, sådan at der spares op hver måned. Det burde ikke være nødvendigt for nogle at låne så små beløb, med de store omkstninger der er til følge.

Hjælp til dårlig økonomi

Har du brug for hjælp til dårlig økonomi, så vil jeg her give dig et par gode råd, til hvordan du kan får styr på din privatøkonomi, og komme oven vande igen. Det vigtigste parameter, når man skal have hjælp til dårlig økonomi, er at man er indstillet på at ændre de gamle vaner man har haft. Dvs. at pengeforbruget bliver sat mere i bås, og man skal holde sig inden for bestemte rammer.




1.
Det vigtigste for at få styr på økonomien, er at man har lavet et realistisks budget. Budgettet skal man bruge til at få overblik over de faste udgifter, så man sikrer at der altid er penge hertil. Når man kender sine udgifter, ved man også hvad der er tilbage, også kaldet rådighedsbeløb. Det er dette beløb som man skal have fordelt på mad, opsparing og andet forbrug.

2.
Ryd op i dine konti, så du/I har en lønkonto hver, en fælles budget og en opsparingskonto. Jo færre konti man har, jo nemmere er det at bevare overblikket. Husk at du ikke må flytte penge rundt, fra fx budget til lønkonto, fordi der mangler penge. Pengene skal bruges til det formål de har. Dvs. fra budget til faste udgifter, fra løn til mad og fornøjelser og fra opsparing til ferie og uforudsete udgifter til fx bil, tandlæge mv.

3.
Betal de små lån ud først. Har du klatgæld flere steder, kan det bedst betale sig at betale de små lån ud først, sådan at du frigør penge til at betale af på andre lån senere, eller deler besparelsen, så du også får lidt mere til dig selv. Lad for alt i verden være med at lånefinansiere yderligere forbrug eller faste betalinger. Det briner dig bare længere ned i det sorte hul. Led efter andre muligheder for betaling, eller forsøg at lave en afdragsordning med din kreditor.

4.
Gør altid hvad du kan for at overholde dine betalingsforpligtigelser, dog uden at låne yderligere. Det viser god vilje overfor kreditor, og giver dig bedre mulighed for at få udskydelse på betalinger, eller ændret afdragsordning, såfremt du har brug for penge i det daglige.

Har du prøvet dette, eller kan du ikke overskue selv at skulle i gang, så kan jeg også give dig yderligere hjælp til dårlig økonomi. Skriv en kommentar i bunden af dette indlæg, og skriv din e-mail adresse, så kontakter jeg dig. Alternativt kan du skrive til mig på tjendk@gmail.com

Konvertering af lån

For mange boligejere er konvertering af lån, en del af boligøkonomien som man bør være ekstra opmærksom på. Dette skyldes at der er mange penge at hente på at konvertere sit lån på "det rigtige tidspunkt".

hvornåe er det rigtige tidspunkt så? Der er faktisk flere rigtige tidspunkter for konvertering af lån. Det kommer bl.a. an på hvilket lån du har nu. Som udgangspunkt vil jeg gennemgå konverteringer fra eksisterende fastforrentede obligationslån.

1.
Når renten er i bund, dvs. at man ikke tror på at renten vil stige yderligere, skal man lægge sit lån om til den faste rente der er til rådighed - I skrivende stund er det 4% obligationslån. Dog skal man tage højde for flere ting. Kursen på lånet skal som minimum være over 95, men jeg vil sige at man skal op i kurs 97 for at en omlægning bliver attraktiv, i forhold til det kurstab man påtager sig. Endvidere skal man helst lægge om med 2 rentepoint til forskel, dvs. fra fx 6 % til 4 % - Igen for at opnå en besparelse i forhold til omkostninger ved omlægning.
Hvad er så fordelen ved at lægge om på denne måde, også kaldet nedkonvertering? Jo, du opnår en mindre rente på dit lån, hvilket giver en lavere ydelse og derved dig flere penge til rådighed. Endvidere vil det lavest mulige fastforrentede lån, falde mere under kurs 100 ved rentestigning end fastrentelån med højere rente. Det betyder at du ved en senere opkonvertering vil kunne skære yderligere af restgælden.

2.
Når renten er i top, skal man lægge sit lån om til enten den højeste faste rente, eller et rentetilpasningslån. Fx. til 6 % fast rente, alternativt til den angivne rente på rentetilpasningslånet. Igen skal man ikke lægge sit lån om medmindre der er mindst en kurs på den faste rente på 2 procent point (gælder dog ikke ved omlægning til rentetilpasningslån)
Fordelen er at man ved en rentestigning har opnået en lavere kurs på sit fastforrentet lån, og man kan derved opnå en besparelse, se eksempel:

Lån optaget 1.000.000 ved 4 % fast rente til kurs 98(der tages ikke hensyn til omkostninger ved optagelse, konvertering mv)

Hovedstol - 1.000.000 / 0,98 = 1.020.400 kr

Indfries til kurs 86  -  Indfrielsesbeløb = 1.020.400 x 0,86 = 877.544

Derved har man i forhold til optagelsen med et provenue på 1.000.000 kr skåret ca. 222.000 kr. af sin gæld. Dog skal der tages højde for omkostninger ved optagelse og omlægning ca. 30.000. Det giver en gevinst på ca 190.000 kr.


Ved omlægning til rentetilpasning sker der der samme, og det har derfor ingen betydning for den kursgevinst man kan opnå. Fordelen ved at omlægge til rentetilpasningslån, er at man får en lavere rente i forhold til den faste rente, og samtidig vil renten følge med ned når renten falder, når man nu tror på at renten har nået sit topniveau.
 
Konvertering af lån kan derfor være en rigtig god forretning, som man som boligejer ikke må gå glip af. Så har du ikke overvågning af dit realkreditlån, så tag hurtigt en snak med din bank eller realkreditinstitut.